Kilde og foto: Lollands Digelag

Når man  en forårsdag står på det lollandske dige, og kikker ud over Østersøen, og samtidig bruger sine sanser, kan man nyde rapsmarkernes flotte gule farve og naturens dufte, så er det svært at forestille sig at der for snart 150 år siden, lige netop på disse lokaliteter har været scenerier med en af Danmarks historiens  allerværste naturkatastrofer.

Stormflodskatastrofen i 1872 omfattede blandt andet 80 druknede mennesker, (heraf 28 fra Lolland), og i tusindvis af druknede husdyr samt hundredvis af lerklinede huse der var faldet sammen, da stormfloden kom buldrende ind over land . Katastrofen kunne opstå fordi der i dagene før, den 13. november 1872, havde været en  voldsom storm fra syd / sydvest, som havde afstedkommet at vandet i Østersøen var presset helt op i den Botniske bugt.

Da vinden vendte, men ikke aftog, blev vandet presset tilbage ned i Østersøen, og kunne ikke komme hurtigt nok ud gennem de danske bælter, fordi  Øresund, Lillebælt og Storebælt er alt for smalle til at fjerne vandmængder af disse størrelser

At katastrofen blev så enorm som den blev, kan både tilskrives, at de eksisterende diger, langs Lollands sydkyster efter datidens norm var etableret og vedligeholdt af de kystnære bønder, og at digerne maximalt havde en højde på mellem 0,5 – 1,0 meter. Da højvandet samtidig kom op på ca. 3,3 meter var der dømt katastrofe. Der kunne ikke  etableres hjælpe- og indsamlingskomiteer, så man kunne  komme de berørte områder til hjælp, fordi infrastrukturen, i slutningen af 1800-tallets Danmark, gjorde at man ikke blev orienteret om i hovedstaden / regeringen, om katastrofens omfang

Inden genopbyggelsen, af de berørte områder kom i gang blev der holdt mange møder, blandt andet for at finde den bedste løsning på en dige udformning. Beslutningen blev, at man nedsatte en digestyrelse der blev ansvarlig for opførelse af  “Det lollandske dige” og som skulle hindre en lignende katastrofe. Løsningen på dige forløbet blev at man inddæmmede den lavtliggende Rødby Fjord, så diget blev væsentligt kortere, end hvis man fulgte den tidligere kystlinje.

Indsamlinger blev oprettet til fordel for etableringen af det fremtidige dige, ligesom  lovgivningen blev ændret for at sikre de store værdier som diget er med til at beskytte.