{"id":3516,"date":"2021-04-26T13:20:50","date_gmt":"2021-04-26T13:20:50","guid":{"rendered":"http:\/\/hummingenoest.dk\/?page_id=3516"},"modified":"2021-05-10T14:57:29","modified_gmt":"2021-05-10T14:57:29","slug":"digets-historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/hummingenoest.dk\/index.php\/digets-historie\/","title":{"rendered":"Digets historie"},"content":{"rendered":"

Kilde og foto: Lollands Digelag<\/em><\/p>\n

N\u00e5r man \u00a0en for\u00e5rsdag st\u00e5r p\u00e5 det lollandske dige, og kikker ud over \u00d8sters\u00f8en, og samtidig bruger sine sanser, kan man nyde rapsmarkernes flotte gule farve og naturens dufte, s\u00e5 er det sv\u00e6rt at forestille sig at der for snart 150 \u00e5r siden, lige netop p\u00e5 disse lokaliteter har v\u00e6ret scenerier med en af Danmarks historiens \u00a0allerv\u00e6rste naturkatastrofer.<\/p>\n

Stormflodskatastrofen i 1872 omfattede blandt andet 80 druknede mennesker, (heraf 28 fra Lolland), og i tusindvis af druknede husdyr samt hundredvis af lerklinede huse der var faldet sammen, da stormfloden kom buldrende ind over land . Katastrofen kunne opst\u00e5 fordi der i dagene f\u00f8r, den 13. november 1872, havde v\u00e6ret en\u00a0 voldsom storm fra syd \/ sydvest, som havde afstedkommet at vandet i \u00d8sters\u00f8en var presset helt op i den Botniske bugt.<\/p>\n

Da vinden vendte, men ikke aftog, blev vandet presset tilbage ned i \u00d8sters\u00f8en, og kunne ikke komme hurtigt nok ud gennem de danske b\u00e6lter, fordi \u00a0\u00d8resund, Lilleb\u00e6lt og Storeb\u00e6lt er alt for smalle til at fjerne vandm\u00e6ngder af disse st\u00f8rrelser<\/p>\n

At katastrofen blev s\u00e5 enorm som den blev, kan b\u00e5de tilskrives, at de eksisterende diger, langs Lollands sydkyster efter datidens norm var etableret og vedligeholdt af de kystn\u00e6re b\u00f8nder, og at digerne maximalt havde en h\u00f8jde p\u00e5 mellem 0,5 \u2013 1,0 meter. Da h\u00f8jvandet samtidig kom op p\u00e5 ca. 3,3 meter var der d\u00f8mt katastrofe. Der kunne ikke\u00a0 etableres hj\u00e6lpe- og indsamlingskomiteer, s\u00e5 man kunne\u00a0 komme de ber\u00f8rte omr\u00e5der til hj\u00e6lp, fordi infrastrukturen,<\/em>\u00a0i slutningen af 1800-tallets Danmark, gjorde at man ikke blev orienteret om i hovedstaden \/ regeringen, om katastrofens omfang<\/p>\n

Inden genopbyggelsen, af de ber\u00f8rte omr\u00e5der kom i gang blev der holdt mange m\u00f8der, blandt andet for at finde den bedste l\u00f8sning p\u00e5 en dige udformning. Beslutningen blev, at man nedsatte en digestyrelse der blev ansvarlig for opf\u00f8relse af\u00a0 \u201cDet lollandske dige\u201d og som skulle hindre en lignende katastrofe. L\u00f8sningen p\u00e5 dige forl\u00f8bet blev at man indd\u00e6mmede den lavtliggende R\u00f8dby Fjord, s\u00e5 diget blev v\u00e6sentligt kortere, end hvis man fulgte den tidligere kystlinje.<\/p>\n

Indsamlinger blev oprettet til fordel for etableringen af det fremtidige dige, ligesom \u00a0lovgivningen blev \u00e6ndret for at sikre de store v\u00e6rdier som diget er med til at beskytte.<\/p>\n<\/div>